Julen nærmer sig, og det giver ofte anledning til at vi slipper rutinerne og tager det hele lidt ad hoc.
Og det er dejligt.
Men det er ikke godt, hvis du eller dit barn er i gang med et synstræningsforløb.
Lige dér, anbefaler jeg, at I holder fast i de daglige træningsrutiner - så effekten af synstræning holdes ved lige.
Det er nemlig sådan, at når du er i gang med et træningsforløb, så er synssystemet endnu ikke automatiseret.
Derfor kan træning gå tilbage, hvis der ikke bliver trænet julen over.
Men når først synssystemet er automatiseret efter endt træning, så er det kommet for at blive, og du skal ikke blive ved med træningen resten af livet.
Træning giver resultater
At træne samsynet er lidt som at træne resten af kroppen.
Vil du blive god til at løbe, så øver du dig, og vil du blive god til svømme, så går du til svømning og øver dig.
På sammen måde kan du gå til synstræning, og blive bedre til at se, læse, kontrollere øjnenes bevægelser, optimere deres samarbejde og undgå smerter ved sviende øjne eller hovedpine.
Men kun når du træner.
Træning giver nemlig (altid) resultater.
Stopper du træningen, så bliver effekten mindre.
Derfor er det en virkelig god ide at holde træningsplanen i juletiden - så du ikke oplever tilbagegang i de opnåede resultater - og på den måde skal starte lidt forfra efter ferien.
Meget bedre samsyn efter træning
Her kommer et par eksempler på, hvor stor en forskel synstræning kan gøre.
Simon
Simon gik i 10. klasse og havde nærmest opgivet at læse. Det var lidt af en kamp for ham.
Teksten bevægede sig og flød sammen, og derfor var det nemmere bare at lade være med at læse.
Han var blevet testet flere gange for ordblindhed, hvilket han ikke var. Men ord og bogstaver blev ved med at drille. Han genlæste tit en linje eller sprang en linje over, når han læste.
Ved en screening viste det sig, at Simon havde mange tegn på samsynsproblemer - men efter synstræning går fint med at læse. Han kan holde ud at læse koncentreret en hel time ad gangen.
Han når at læse alt det, som lærerne sætter dem til at læse i timerne og han kan hele tiden se klart i alle retninger.
Og køresygen er helt væk!
Læs mere om Simons oplevelse med synstræning her
Nete
Da Nete kommer i klinikken for at få testet samsynet er hun udfordret af mange ting: Køresyge, træthed og kvalme.
At styre linjerne når hun læser er svært, hvorfor hun tit bruger fingeren til at følge linjerne - for ellers læser hun den sammen linje flere gange.
Hun har svært ved at huske det, hun lige har læst. Kan falde over egne ben.
Hun ønsker bare, at alt det, hun bøvler med, vil stoppe.
Og det gjorde det efter synstræningsforløbet.
Med Netes egne ord: "Jeg har fået alt det, jeg drømte om".
Læs mere om Netes oplevelse med synstræning her
Skriv et svar