Nu er skolen godt i gang, og du sidder og læser med dit barn. Efter kort tid sidder dit barn uroligt, gnider sig i øjnene, og læsningen er hakkende.
Det kan også være, du har en teenager, som selv sidder og læser.
Ved aftensmaden falder du i snak med barnet/den unge om, hvordan det er at læse. Du finder ud af, at det føles som om, teksten flyder sammen, eller bogstaverne føles som små myrer, der begynder at kravle rundt.
Hvorfor virker det som om, teksten flyder ud?
Der kan være flere årsager til, at teksten flyder ud.
Den første årsag
Ofte er det fordi udholdenheden i linsen, som sidder inde i øjet, ikke er optimal samtidig med, at øjnene skal dreje ind for at fange teksten.
Det er 2 systemer, der ligger lige op og ned ad hinanden, og som hjælper hinanden til, at vi kan fokusere og fiksere på ordene i fx en bog.
Når linsen inde i øjet bliver for doven og ikke bevæger sig ret meget, så kan du ikke stille skarpt på bogstaverne.
Du flytter lidt på bogen, skærmen eller telefonen for at finde den rigtige afstand. Og her ser jeg ofte, at børnene sidder med næsen helt nede i skærmen - altså alt for tæt på.
Den anden årsag
Det samme sker også, når øjnene drejer for meget ind.
Her spænder øjnene for meget op, og derfor flytter barnet automatisk bogen, skærmen eller telefonen tættere på øjnene for at kompensere for øjendrejningen.
Til sidst står systemet af, og så er det ikke sjovt at læse længere.
Der kan altså være problemer med det ene system, så det andet så at sige skal trække hele læsset. Men det kan også være begge systemer, der har et problem, og så bliver du eller dit barn hurtigt udtrættet, og teksten flyder ud efter kort tids læsning.
Kan du gøre noget ved det?
Ja, det kan du!
Du kan træne de 2 synssystemer, så de samarbejder optimalt.
Det er vigtigt, at øjnene er stærke og kan udholde en hel dag med læsning og skærmarbejde.
Det kræver, at der bliver trænet hver dag i en periode, så hjernen, øjnene og kroppen får dannet de rigtige nerveforbindelser.
Ønsker du hjælp til ovenstående, så kan du bestille en screening og få afklaret, hvilke samsynsproblemer dit barn har.
Skriv til helle@synstraening-horsens.dk
eller ring på tlf. 40 33 88 64.
Hilsen Helle
Skriv et svar