Har du bemærket, at dit barn kæmper med at læse, klager over hovedpine eller virker distraheret i skolen?
Måske virker det, som om dit barn ikke kan følge med i undervisningen, selvom hun prøver sit bedste.
Mange børn oplever disse udfordringer, men løsningen er ikke altid så simpel som at øve mere. I nogle tilfælde ligger problemet i barnets syn, nærmere bestemt i samsynet.
Når synet skaber skoleproblemer
Det er nemt at overse, hvordan synet kan påvirke indlæringen, men dårlig samsyn – øjnenes evne til at arbejde sammen – kan være en af de største skjulte årsager til, at børn har svært ved at læse og lære.
Børn med samsynsproblemer kan opleve:
- Hovedpine eller trætte øjne, især efter læsning
• Problemer med at fokusere på ord eller følge med i teksten på linjen
• Dobbelt syn eller sløret syn
• Manglende koncentration og opmærksomhed, især under skolearbejde
Disse symptomer kan ofte forveksles med læsevanskeligheder eller endda diagnoser som ADHD eller ordblindhed.
Men hvis synet ikke fungerer optimalt, kan det have store konsekvenser for dit barns læring og generelle trivsel.
Der findes også andre tegn på samsynsproblemer hos børn – se oversigten her
Samsyn og indlæring: Sådan hænger det sammen
For at et barn kan læse effektivt og følge med i klassen, skal begge øjne arbejde sammen på en præcis måde. Når samsynet ikke er i balance, kan det betyde, at barnet får svært ved at skifte fokus mellem tavlen og bog / skærm.
Det kan også føles anstrengende at læse i længere tid ad gangen, og det kan være barnet helst undgår opgaver, der kræver læsning.
Børn med samsynsproblemer kan virke distraherede, langsomme til at læse eller simpelthen miste interessen i læring. Dette kan have stor indflydelse på deres selvtillid og lyst til at gå i skole.
Synstræning er en konkret løsning
Heldigvis er der hjælp at hente.
Synstræning er en specialiseret form for øvelser, der hjælper med at styrke øjenmusklerne, forbedre øjnenes samarbejde og hermed forbedre barnet kognitivt.
Det kan hjælpe dit barn med at opnå et mere effektivt optimalt samsyn, hvilket kan føre til:
- Bedre koncentration og læseevner
• Mindre træthed og færre hovedpiner
• Øget selvtillid i skolearbejdet
• Mere lyst til at lære
De børn, som jeg synstræner med i klinikken, oplever markante forbedringer i deres skolearbejde og trivsel efter synstræning.
Ved at få de rigtige øvelser kan børn lære at koordinere deres øjne bedre, så de nemmere kan læse, forstå og lære opgaverne i skolen.
Er synstræning noget for dit barn?
Hvis du genkender nogle af de symptomer, jeg har nævnt her, kan det være en god idé at få dit barn screenet
Jo tidligere du opdager problemet, desto hurtigere kan dit barnet få hjælp – og undgå unødvendige frustrationer i skolen.
Ved en screening kan jeg se, om det er samsynet, der skaber problemer for dit barns indlæring. Jeg afsætter en time, så vi har god tid til at få snakket om, hvad det er der driller dit barn.
Screeningen kan være det første skridt mod en gladere, mere engageret skoleoplevelse for dit barn.
Har du spørgsmål? Så tøv ikke med at ringe til mig på tlf. nr. 40338864 eller skriv en mail til helle@synstraening-horsens.dk
Hilsen
Helle
Skriv et svar