I sidste artikel mødte du Nete, som trænede linsen inde i øjet yngre, slap af med kvalme, svimmelhed og læseudfordringer gennem et synstræningsforløb.
Nete har trænet så flot og vedholdende, og det giver pote. Så Nete er glad. Det er hendes familie også.
I dag skal du høre om Netes synstræningsforløb fra hendes mor.
Det har jeg fået lov at dele, og der er virkelig god inspiration at hente, hvis du også er forælder til et barn, der er i - eller skal begynde på - et synstræningsforløb.
At opdage synstræning
Jeg gør, hvad jeg kan for at udbrede kendskabet til synstræning, fordi jeg ønsker for alle med udfordringer, at de kan få hjælp.
Hver dag ser jeg de gode resultater af synstræning, så det gør mig glad, at Netes mor også opdagede denne mulighed til sin datter.
"Det var helt vildt at få øjnene op for, at der var noget, der hed samsynsvanskeligheder - og at det var noget, man kunne gøre noget ved.
Set i bagklogskabens klare lys, er jeg træt af, at vi ikke tidligere begyndte at kigge den vej, fordi det måske også kunne have taget noget af de udfordringer med at læse og skrive, som vi står i nu, i opløbet.
Hele forløbet har været enormt struktureret, gennemskueligt og lige til at gå til".
Hele familien involveret i synstræningen
Når jeg vejleder en ny klient i synstræning og giver gode råd til træningen i dagligdagen, opfordrer jeg altid til at der er forældrestøtte - hvis klienten er et barn.
Det gør jeg, fordi jeg ved, at mor og fars støtte og opbakning, gør en kæmpe forskel. Og det er bare sjovere at træne sammen, når det er en fælles aktivitet.
Når en forælder er involveret, sikres det også i højere grad, at træningen gennemføres og gennemføres korrekt.
Det var Nete og Netes familie helt med på, da vi startede synstræningsforløbet:
"Det har krævet meget af hele familien at gennemføre forløbet, men det har absolut været det værd!
Nete fik fra starten at vide, at hun ikke kunne bestemme, om forløbet skulle gennemføres - men hun fik at vide, at hun kunne være med til at bestemme hvordan.
At motivere en 11/12-årig til daglig træning kan godt være en udfordring og give anledning til konflikter.
For at gennemføre har vi fra starten indført månedsbelønninger og vi har haft et fysisk tælleskema, hvor vi allesammen kunne se, at forløb skred fremad.
Nete fik lov til at vælge én fridag i forløbet - det, at hun oplevede, at der var én dag, hvor hun ikke skulle træne, tror jeg havde stor effekt på motivationen.
Øvelserne lavede vi lige efter skole eller lige når vi var stået op i weekender, for at de ikke skulle hænge over hovedet hele dagen.
Mange af øvelserne i starten krævede en forældre til stede - det var jo nærmest en belønning i sig selv - så det blev også sværere, da flere og flere øvelser ikke krævede samme forældreinvolvering.
Dette løste vi ved at lave flere konkurrencer i det Nete trænede mellem os - og ved bare at sidde ved siden af".
Jeg anbefaler på det allervarmeste et professionelt og nærværende forløb hos Helle
"Her på den anden side af synstræningsforløbet, står vi med et barn, som aldrig er køresyg og som husker, hvad hun læser.
Vi står også med et barn med et efterslæb, fordi meget af det undervisning, hun har deltaget i, har hun ikke haft en chance for at forstå. Men Nete går til det med krum hals.
Jeg tror, at når man har erfaret, at man kan træne sin linse +40år yngre ved en ihærdig, daglig indsats - så lærer man også noget om disciplin og vedholdenhed, som giver Nete mod på og motivation til at bestige de næste bjerge på sin vej.
Jeg vil absolut anbefale alle, der har en mistanke om, at der kan være noget med samsynet om at få det tjekket.
Og er der noget - så anbefaler jeg på det allervarmeste et professionelt og nærværende forløb hos Helle.
Tak for hjælpen Helle."
Jeg håber, du har fundet inspiration til Netes fortælling, set fra moderens øjne.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til synstræning - og er du klar, kan du her booke en tid til screening.
Tlf.: 40 33 88 64 og mail: helle@synstraening-horsens.dk
Hilsen Helle
Skriv et svar