Det er ikke unormalt, at synet ændrer sig gennem livet - men opstår der pludselige eller generende ændringer, er anbefalingen naturligvis at få tjekket synet hos læge og/eller øjenlæge.
Resultatet deraf kan være, at der ikke er nogen påviselig grund til dine synsforandringer - det kan eksempelvis være, hvis du oplever
• dobbeltsyn
• svimmelhed og øjensmerter/svie
• øget hovedpine eller koncentrationsbesvær ved læsning eller skærmarbejde
• problemer med at koordinere afstand
• svært ved at læse linjer i en bog/dokument, hvor linjerne og ord hopper
Det kan være dit samsyn, som forstyrres
Jeg har klienter i klinikken til synstræning, som har oplevet ovenstående udfordringer.
De oplever det som om, det opstår ret pludseligt, og er selvfølgelig bekymrede. At læge eller øjenlæge ikke kan påvise noget truende/alvorligt giver en vis ro - men generne er der stadig.
Det skyldes, at samsynet har været under pres for længe, og så reagerer med at sende signaler som hovedpine, dobbeltsyn m.v.
Disse ting kan forværres i perioder, hvor du bruger synet mere end ellers (stor læsebyrde, eksamen, op til deadlines m.v.) eller hvor du oplever stress eller andre belastninger.
Viden om samsynet og synstræning giver tryghed
Når jeg fortæller mine kunder om disse ting, oplever de mere tryghed.
Ja, lettelsen er ligefrem tydelig at mærke, når jeg forsikrer, at samsynet kan trænes og generne lindres eller helt ophøre.
Det bliver de glade for at høre. Derfor fortæller jeg det også til dig - for faktisk bliver jeg så ked af at høre, at mine klienter har gået i månedsvis med ubehag, når jeg ved, vi kan løse det.
Samsynet kan trænes - uanset din alder.
Og min oplevelse er, at alle, der er dedikerede til træningen får rigtig gode resultater.
Få et tjek af dit samsyn
Genkender du nogle af de ovenstående symptomer - eller nogle fra oversigten her - er det en god ide, at du får tjekket samsynet.
Det sker ved en screening, hvor jeg udfører nogle tests og stiller dig en række spørgsmål.
Men den viden kan du så beslutte, om synstræning er noget for dig.
Du får selvfølgelig altid min faglige vurdering af, om træning af samsynet er en løsning for dig, og hvilken type øvelser jeg i så fald vil anbefale.
Så har du ændringer i dit syn, så kom en tur forbi klinikken, så tjekker vi dit samsyn.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen.
Har du spørgsmål om samsyn, synstræning eller screeningen, kan du kontakte mig her:
📞 40 33 88 64
📨 helle@synstraening-horsens.dk
Hilsen Helle.
Skriv et svar