(Anvendelse af foto og Siljes historie er godkendt af Silje
og hendes familie)
Silje gik i 4 kl. og havde dagligt hovedpine, især lige over øjnene. Hun fik ikke kun hovedpine, når hun læste, men også når hun spillede fodbold.
Ved læsning var der ømhed i øjnene, og især venstre øje kløede og blev træt. Teksten flød sammen, hun læste langsomt, genlæste eller sprang en linje over flere gange.
Der gik kun 5 min. før trætheden begyndte, og hun holdt tit hånden for det venstre øje, for så gik det bedre. Ellers blev synet dobbelt og koncentrationen var svær.
Det kunne også være svært for Silje at se tydeligt/skarpt, når hun skiftede fokus fra en afstand til en anden. Og hvis hun sad bagerst i klassen, var det ikke nemt at se tavlen.
Hun kunne godt blive svimmel - især om morgen, men der var ikke noget køresyge.
Det var Siljes samsyn, der ikke fungerede
Med de her symptomer kom hun til optiker. Det var en god optiker, som fortalte at der var noget galt med hendes samsyn - og at det ikke havde noget med briller at gøre.
Hun blev anbefalet at gå til synstræning, og kontaktede mig hos Synstræning Horsens.
Jeg startede med at lave en screening af Silje, så jeg bedre kunne sige, hvor slemt det var.
Men også, hvor længe hun skulle regne med det vil tage at træne samsynet godt. Det kan for nogle være meget hårdt at træne, og hun fortalte, at hun var blevet så træt, at hun måtte gå hjem fra skole og sov i 2,5 time bagefter.
Jeg kunne hjælpe Silje med samsynet
Screeningen viste, at jeg kunne hjælpe Silje.
Der var problemer med den vestibulære balance (svært ved at fokusere og blev svimmel).
Dybdesynet var udfordret, og det var venstre øje, der havde svært ved at dreje ind mod næsen. Punktet lå for lang ude, hvor øjet "smuttede ud", og ikke kunne holde fokus.
Linsen inde i øjet var udfordret: Den kunne ikke stille skarpt tæt på. Det svarede til et syn som hos en på 45 år!
Læsehastigheden svarende til en på 8 år - og hun var 11 år!
Under screeningen så jeg på, hvordan øjnene bevægede sig, når hun fulgte en genstand i bevægelse. Og her var der en del uro i øjenbevægelsen. Desuden så hun dobbelt på begge øjne.
Målet var at komme af med hovedpinen og læse hurtigere
Da vi gik i gang med synstræningen, sagde Silje, at hun:
”Håbede på at komme af med især hovedpinen.
"Håbede på hurtigere læsehastighed”.
Silje ville gerne gøre noget ved de problemer, hun havde. Derfor gik hun i gang med synstræning.
Hun var god til at træne, var virkelig motiveret til at træne hver dag, så hun hurtigst muligt kunne få styr på øjnene med synstræningen.
Hun kom i klinikken ca. hver 3. uge, hvor hun viste, hvor langt hun var kommet med øvelserne.
Herefter fik hun nye øvelser med hjem til næste gang.
Grundig træning gav resultater
Hun var så god til at træne sit syn, at hun efter 7 måneders synstræning var færdig med træningen.
Jeg laver et nyt tjek på Silje med alle de samme øvelser som ved screeningen.
Nu var der ingen problemer med den vestibulære balance. Og hun kunne se 20% bedre på afstand - helt uden at bruge briller, kun ved at lave synstræning.
Dybdesynet 3D var forbedret, så det var som det skulle.
Øjnebevægelserne var fine, rolige og uden uro.
Læsehastigheden var rykket op over 14 år, selv om hun kun var 12 år. Det samme med linsen inde i øjet, som var helt i top igen og ikke gav problemer.
Silje er begejstret
Silje er glad for, at hun har trænet sit samsyn.
Da jeg spurgte hende, hvordan hun havde det - og hvad hun havde fået ud af synstræningen, var hendes svar:
"Godt! Ingen hovedpine mere, ikke dobbeltsyn mere og generelt nemmere læsning”
”At det har hjulpet! Det har været rart, at der har været så mange forskellige øvelser”
Tak for et godt samarbejde Silje, du har virkelig været sej. 😊
Hilsen Helle
P.S. Har du eller dit barn samme udfordringer som Silje, så book en screening her - eller kontakt mig, hvis du har spørgsmål.
Skriv et svar