Foråret er et rigtig godt tidspunkt for børn og unge at træne synet på, hvis de vil gøre brug af naturens eget træningsmiddel: Lyset.
Lyset har nemlig betydning for børns syn - og lige nu, er der meget mere lys end der har været hele vinteren igennem.
Lys og syn - hvordan hænger det sammen
Når vi bevæger os udenfor, vil udendørslys ramme øjet.
Det fører til, at der frigives dopamin, som stopper væksten af øjet.
Det er godt i forhold til nærsynethed, hvor det nærsynede øje er kendetegnet ved, at det vokser sig stort.
Selv på en overskyet dag har udendørslyset en positiv virkning på børn og unges syn, og undersøgelser viser, at blot 45 minutters ophold udenfor i dagslys har en reducerende effekt ift. nærsynethed.
Derfor er det en god ide, at dit barn/teenager tilbringe tid udenfor - og i hvert fald har trukket gardinerne fra i hjemmet, så dagslyset kan komme ind.
Pas dog på med solens stråler
Selv om dagslys er rigtig godt for øjnene, så vil jeg også komme med en lille advarsel.
For solens stråler er kraftige og solens UV-lys kan give skader på øjnene.
Du eller dit barn skal derfor aldrig stirre direkte op i solen eller opholde jer i solen, hvis I får ondt i øjnene.
Øjnene kan også blive anstrengte af solens lys, og derfor kan solbriller være gavnlige.
Men almindeligt ophold udenfor, vil være godt for øjnene.
I artiklen her kan du finde sjove øjenøvelser, du kan lege med dit barn udendørs
Mærk efter, hvordan øjnene har det
Lys er godt for øjet, men hvis du/dit barn har udfordringer med samsynet, skal der træning til, for at skabe balance i øjnenes evne til at samarbejde.
Jeg vil derfor altid opfordre dig/jer til at mærke efter, hvordan øjnene har det.
Anstrenger du øjnene ved f.eks. at læse meget på skærm, i mørke eller arbejdet i meget stærkt lys, bliver øjnene naturligt trætte.
Men hvis du/barnet i det daglige oplever sviende øjne, hovedpine, træthed efter læsning eller andre gener fra øjnene - uden de anstrenges - så vil det være gavnligt, at får foretaget en screening.
En screening kan afgøre, om dit samsyn er udfordret - og herefter vil synstræning kunne afhjælpe de symptomer, du oplever fra øjnene.
Det samme gælder, hvis dit barn har samsynsproblemer.
Har du spørgsmål om synstræning, er du altid velkommen til at kontakte mig på telefon 40 33 88 64 eller helle@synstraening-horsens.dk
Skriv et svar