Hvis du oplever, at dit syn pludselig ændrer sig, f.eks. at du får dobbeltsyn, så er det selvfølgelig en god ide at blive undersøge af læge eller øjenlæge.
Det gør de fleste også.
Nogle får dog ingen forklaring på, hvad årsagen er til det pludseligt opståede dobbeltsyn. Ingen prøver eller tests viser noget unormalt.
Det er både godt og skidt – godt, fordi der så ikke er en truende sygdom, men skidt fordi dobbeltsynet stadig er til stede.
Mange gener ved dobbeltsyn
At have dobbeltsyn betyder, at du ser to ting af alt, hvad du ser på. Det er voldsomt invaliderende, for det betyder, at du ikke kan leve normalt.
• Du er måske svimmel
• Du oplever kvalme
• Du falder/går ind i ting
• Du har hovedpine
• Du kan ikke passe dit arbejde pga. ubehag og dårligt syn
• Dine øjne svier, gør ondt eller det strammer i øjnene
• Du kan ikke cykle eller køre bil
Der er altså meget negativt at sige om dobbeltsyn – men vid, at hvis der ikke er en medicins årsag til dit dobbeltsyn, så kan der være en anden grund.
Det er dit synssystemet, som er overbelastet
Selv om der ikke er en nuværende sygdom bag, så kan dobbeltsyn opstå efter perioder med stress eller efter alvorlig sygdom, hvor selve sygdommen er udredt.
Men noget så almindeligt som en influenza eller et brækket ben, hvor du er sengeliggende eller siddende i længere tid, kan skabe uorden i samsynet – og give dobbeltsyn.
Dobbeltsyn kan altså opstå, når der har været pres på synet i længere perioder eller der er sket nogle forandringer i din fysik/bevægelighed.
Dobbeltsyn og synstræning
Dobbeltsyn kan ofte trænes væk, når der ikke er en anden medicinsk eller neurologisk årsag bag.
Det vil sige, hvis du er undersøgt af læge og øjenlæge, og de melder, at der ingen årsag er.
Når synssystemet overbelastes eller kommer i ”ubalance” handler det om at dine øjne ikke ser sammen. De ser hver sit – og deraf kommer dobbeltsynet.
Øjnene styres af fine muskelforbindelser og af hjernen, som skal arbejde sammen som tandhjul i et ur, for at det hele virker som det skal.
Det gør de ikke, når du oplever synsforstyrrelser som dobbeltsyn.
Men de kan trænes til at samarbejde – og det er en netop, hvad vi træner i et synstræningsforløb.
Der kan gå lidt tid, men der er faktisk altid bedring, hvis du træner vedvarende.
Er synstræning for dig
Synstræning er for dig, hvis du genkender dig selv i ovenstående.
I så fald er du velkommen til at kontakte mig, så vi kan afgøre, om du skal screenes først eller om synstræningen kan gå i gang med det samme.
Jeg tilrettelægger et individuelt forløb til dig med øvelser, der passer til netop din udfordring.
Du får altså ikke bare et standard-program, men et helt særligt tilrettelagt forløb med udvalgte øvelser, der gavner dine gener.
Hvis du ønsker at læse mere om dobbeltsyn kan jeg anbefale artiklen: Pludselig opstået dobbeltsyn hos voksne
Få mere viden om, hvordan et synstræningsforløb foregår i artiklen her: Sådan foregår et synstræningsforløb
Måske oplever du ikke dobbeltsyn, men har andre synsgener, og så vil jeg råde dig til at kigge på listen over symptomer på dårligt samsyn, som du finder her
Husk altid, at du er velkommen til at ringe og skrive til mig, hvis du har spørgsmål.
Hilsen Helle
Skriv et svar