Slutningen af året og starten af et nyt, byder for mange unge på eksamenslæsning.
Og det kan blive lidt af en prøvelse. - Og det ikke kun pga. de mange tekster, de skal igennem.
Også fordi synet bliver overbelastet. Det er nemlig ofte derfor, du har vrøvl med synet, når du læser til eksamen.
Heldigvis kan der gøres noget - og her kan du som studerende læse med - eller du som forældre til en eksamenslæsende ung, give rådene videre.
Giv dine øjne en pause
Når der læses til eksamen, sker det i en kort afstand: Det vil sige inden for 50-70 cm.
Indenfor denne afstand sidder man med sin bog, sine papirer eller i højt grad computerskærmen.
Og det er meget hårdt for vores synssystem, at arbejde med så kort afstand i lang tid.
Det er meget hårdt for dine øjne at dreje ind mod næsen, hvilket er hvad de gør, når du læser.
Øjnene bliver trætte - du får svie, kløe og ubehag.
Derfor er et godt råd, at du med jævne mellemrum holder pause fra bøger og skærm og kigger langt.
Det vil sige se ud af vinduet, fokuser på noget, som er længere væk end din skærm.
Og hold dig i det hele taget fra at læse, se på telefonen eller nærstudere noget i din pause.
Når dine øjne har fået en pause, kan de bedre hjælpe dig videre i eksamenslæsningen - uden gener.
Sov godt, når du læser til eksamen
Når du arbejder ved en skærm, får du en masse små blink, som giver små impulser videre til hjernen.
Det holder hjernen vågen - og også dig vågen, hvis du sidder ved computeren helt til sengetid.
Hold derfor en pause fra din eksamenslæsning mindst 1 time før sengetid, så dine øjne får hvile og din hjerne det samme.
Så sover du bedre om natten - og ved en god søvn renses hjernen - der jo i sidste ende styrer synet - og dermed er din hjerne og øjne friske til endnu mere læsning næste dag, når du vågner.
Trætte øjne kan trænes væk
Hvis du holder hvil i din eksamenslæsning og sover godt - men stadig har gener fra dine øjne i form af
• trætte øjne
• øjne, der kløer
• øjne, der svider
• øjne som smerter og er trætte
... Så kan det tyde på, at der er noget mere generelt galt med dit samsyn - det vil sige, at dine øjne ikke samarbejder optimalt.
Her er synstræning løsningen.
I artiklen her, får du tre lette øvelse, du kan starte med for at lindre dine trætte øjne.
Trætte, svidende og kløende øjne er nemlig ofte tegn på at samsynet driller - især hvis du oplever det, når du ikke spidsbelaster dine øjne.
Det gode er, at du heldigvis kan træne samsynet, så øjnene fokuserer og arbejder sammen.
Om du har problemer med samsynet, kan jeg se ved at lave en test af dine øjne - en screening.
En screening fortæller mig, om du har udfordringer med samsynet, og jeg kan vurdere, hvilken træning, der passer bedst til dig.
Er du interesseret i at høre mere om en screening, så kontakt mig gerne på tlf. 40 33 88 64.
Guide: Er du klar til eksamen
I min guide: Er du klar til eksamen - men bliver træt af at læse får du
• Hjælp til at afdække, om det er samsynet, der er problemet.
• Tjeklisten, så du selv kan undersøge, om synstræning kan hjælpe dig til bedre læsehastighed, fokus og læseglæde
• Øvelser, der kan styrke dit samsyn
Guiden kan du hente her: https://synstraening-horsens.dk/er-du-klar-til-eksamen/
Del gerne linket med andre, som du kender, der kunne have gavn af gode råd og øvelser til "eksamens-øjne".
Skriv et svar