I denne uge er det International Ordblindeuge, hvor foreninger og andre, der har relation til ordblinde eller ordblindhed, markerer ugen for at skabe opmærksomhed om ordblindhed og imødegå myter om læsevanskeligheder.
7-8% af befolkningen i Danmark vurderes som ordblinde - det svarer til omkring 400.000 mennesker.
Samtidig er ordblindhed den indlæringsvanskelighed, som er mest udbredt blandt børn.
(Kilde: Ordblindeforeningen)
Hvad er ordblindhed
Ordblindhed er medfødt, og kan ikke som sådan behandles, så det forsvinder, men heldigvis er der gode it-hjælpemidler, der kan afhjælpe de største udfordringer for ordblinde.
Ordblinde har svært ved at læse, stave og skrive, fordi ordene f. eks. hopper på skærmen eller papiret. De giver ikke mening.
Som ordblind kan det også være svært at knytte en sproglyd til bogstaver og sætninger.
Det gør det svært at gå i skole, gennemføre uddannelse og varetage jobs.
Ordblind eller problemer med samsynet
Tegn på ordblindhed er bl.a.
• langsom læsehastighed
• springer ord over i sætninger
• manglende flow i læsningen med mange stop og pauser undervejs i teksten
• bytter om på bogstaver
Det er nogle af de samme symptomer, som opstår, når skolebørn har problemer med samsynet. Det vil sige, når øjnende ikke arbejder optimalt sammen.
Derfor oplever jeg også børn i klinikken, som er testet ordblinde - men hvor forældrene har læst om synstræning og de symptomer, der er på samsynsproblemer, og gerne vil have barnet screenet.
Det viser sig ikke sjældent, at barnet er udfordret af problemer med samsynet - og når synstræningen er gennemført, læser barnet mere sikkert, bedre og uden de problemer, som gav anledning til screeningen.
Barnet var slet ikke ordblind - eller måske kun i mindre grad.
Ordblindhed og synstræning
Jeg forstår sagtens, at et barn med samsynsproblemer testes ordblind. For det er nogle af de samme symptomer, der er til stede.
Mit formål er blot at gøre opmærksom på, at samsynsudfordringer også tænkes ind, når et barn udviser de symptomer beskrevet ovenfor.
For nogle børn bliver fejlagtigt erklæret ordblinde - og det kan vi rette op på med synstræning.
I denne artikel "Ordblind og synstræning" fortæller jeg om Alberte, som har modtaget synstræning i klinikken. Alberte er ordblind, men hendes læsevanskeligheder er mindsket efter synstræning - for her var der både tale om ordblindhed og samsynsproblemer.
Book en screening
Kan du genkende udfordringer med at læse hos dig selv eller dit barn, så book en screening og find ud af, om du/barnet kan styrke samsynet med træning.
Ønsker du dit barn ordblindetestet, kan du henvende dig til skolen, som kan være dig behjælpelig.
Som voksen, kan du blive testet for ordblindhed hos VUC eller AOF, der også tilbyder ordblindeundervisning for voksne.
Du kan læse mere om ordblindhed hos Ordblindeforeningen
Du er altid velkommen til at ringe til mig, hvis du har spørgsmål i forbindelse med læse, skrive og stavevanskeligheder og samsynsproblemer.
Jeg fortæller dig også gerne, hvordan en screening foregår.
Du kan få fat i mig her: 40 33 88 64
Hilsen Helle
Skriv et svar