Nu er sommeren og sommerferien over os. Og det er sjovt at træne hukommelsen sammen med andre – børn som voksen.
Tit bliver vi som voksen udfordret af børnene. 😉
Træn din hjerne
Det er godt at udfordre hjernen med forskellige ting, så vi styrker de små nerveforbindelser i hjernen.
Det er godt for både børn og voksne, da vi i alle aldre har godt af at træne og aktivere hjernen.
Og bliver du ved med at træne, så får du også glæde af de nye hjerneceller, der bliver dannet.
Her har jeg en sjov øvelse til dig, som en lille sommerferie leg:
Kimsleg
For 2 til flere personer.
▶ Start med at find 5-6 ting i naturen/haven/stranden - alt efter hvor du er. (Kan også laves indendørs i tilfælde af dårligt vejr).
Du kan senere udbygges med flere ting, når du er blevet god til det.
▶ Du starter med at styre legen og lægger de fundne ting i en rækkefølge.
De andre får lov til at se det, inden der lægges et tæppe/klæde over. Det kan være 10 sek. kigge-tid - alt efter alderen.
▶ Nu skal den rigtige rækkefølge fortælles. Hvis I er mere end 2, kan der bruges et papir til at skrive/tegne tingene på, så de andre ikke får hjælp og lurer rækkefølgen af. 😉 Eller det kan gå på omgang, hvor man højt fortæller, hvilken rækkefølge man husker tingene lå i.
▶ Når du er blevet god til det, så skal den, der styrer, bytte om på nogle af tingene efter den anden / de andre har set rækkefølgen.
Man må ikke se, hvilke ting, der bliver flyttet.
Start med at flytte 1 eller 2 ting og gør det sværere efterhånden.
Opgaven er nu for deltagerne, at kunne flytte de flyttede ting tilbage i den rigtig rækkefølge.
▶ Til sidst kan du sætte en øvelse/bevægelse på hver ting, og så skal deltagerne lave øvelsen/bevægelsen, når den rigtige rækkefølge skal vises.
Det bliver så til en hel lille bevægelsesdans, og så styrker du også motorikken.
Det er en sjov lille leg, der kan laves mange steder: I skoven, på stranden, på heden eller i haven. Det er kun fantasien, der sætter grænser.
Jeg ønsker dig og dine nærmeste nogle sjove timer og en rigtig god sommer.
Hilsen Helle
Skriv et svar