I dag vil jeg fortælle dig lidt om de senfølger efter COVID-19, som jeg kan hjælpe med.
Hos dem, der kommer i klinikken, som allerede er i gang med synstræning, oplever jeg ofte en lille tilbagegang, efter de har haft COVID-19.
Selvom de ikke har nogen senfølger, så kan jeg måle, at deres samsyn i en periode er blevet forringet lidt.
Hvad har du fået tjekket
De, der kommer i klinikken første gang og har senfølger, har enten været ved øjenlæge, neurolog eller optiker, hvor de har fået besked om, at alt ser fint ud.
Men du skal huske at skelne mellem, hvad det er, du har fået tjekket.
- Øjenlægetjek; for patologiske årsager.
- Optikertjek; om styrken i brillerne passer.
- Neurologisk tjek; nervesystemet i hjernen.
- Neurooptometrist-/optometristtjek; om samsynet fungerer.
Hvis et af ovenstående områder har det fint, udelukker det ikke, at et eller flere af de andre områder kan have brug for hjælp.
Neurooptometristen bør involveres, hvis du har disse symptomer
Derfor anbefaler jeg, at du får en god tværfaglig udredning, hvor optometrister eller neurooptometrister indgår. Især hvis du har nedenstående udfordringer:
Har du et af følgende symptomer, så kan jeg hjælpe dig:
- ømhed i og omkring øjnene
- svimmelhed
- lavere læsehastighed end du plejer
- hovedpine ved læsning/skærmarbejde
- svært ved at huske/hukommelsestab
- svært ved at koncentrere dig
- hjernetræthed
- nedsat synsskarphed
- kvalme
Det er typiske symptomer, som de, der har senfølger af en hjernerystelse også kan have.
En mild skade i hjernen
Det er en mild form for hjerneskade, men heldigvis er vores hjerne plastisk, så du kan gøre noget selv ved at træne det stille og roligt.
For hvis du påvirker hjernen lidt i det tempo, den kan holde til, så bliver den stille og roligt stærkere og bedre.
Hvis du ikke gør noget, så forbliver den doven, og derfor kan det gå den forkerte vej. Og du kan tilmed opleve, at du bliver dårligere.
Læs mere her om hjernerystelse
Ønsker du hjælp til at få afklaret, om dine senfølger kan trænes væk, så kan du besvare denne mail eller ringe på tlf. nr. 40 33 88 64.
Hvis du ikke selv er ramt af samsynsproblemer, men kender en, der er, så må du naturligvis gerne dele denne mail.
Husk, at det stadig er muligt at få en screening til kun kr. 295,- i resten af marts måned.
Hilsen
Helle
Synstræning Horsens
Skriv et svar