Nyt år = nye mål!
Det er januar, og ofte sætter vi her en streg i sandet og siger, at herfra skal der ske noget nyt.
Det nye kan være, at du vil gøre noget godt for dit barn: At investere i synstræning de næste 6-8 måneder, hvor du hver dag laver 3-4 øvelser på max. 20 min. sammen med dit barn.
Der er nogle øvelser, som barnet selv kan lave. Men min erfaring er, at jo mere du er med og hjælper, jo sjovere og hurtigere kommer I igennem synstræningsforløbet.
Knæk læsekoden i 2022
Det vil være dejligt, hvis 2022 bliver det år, hvor dit barn knækker læsekoden og bliver både bedre og hurtigere til at læse.
Men også får et bedre selvværd og selvtillid, fordi nu lykkes tingene bedre i skolen!
Synstræning handler ikke kun om samsynet, men lige så meget om hjernen og motorikken.
Hold balancen
Jeg laver forskellige øvelser, som kræver et samarbejde med hele kroppen. En af øvelserne er balancen.
Det er godt at udfordre balancen på flere niveauer.
Balance er ikke bare balance, hvor du kan stå på et ben. I min verden er det mere det at være i bevægelse, så det vestibulære system bliver påvirket samtidig med, at øjnene skal fokusere.
Jeg ved godt, det langt fra er alle, som kommer i klinikken, der er udfordret på balancen.
Og det er kun godt, for så kan vi springe den del over. Men ofte er mine klienter overraskede over, hvor dårlig deres balance egentligt er, når jeg tjekker dem.
Hverdagsøvelser, der styrker balancen
Herunder er der eksempler på flere hverdagsøvelser, som er gode for dit barn (og dig selv).
- Hoppe i trampolin. Gerne med rotationer i både den ene og anden kropsakse.
- Gynge i en almindelig gynge, som har 2 punkter forbundet.
- Gynge i en sansegynge. En sansegynge er rund og skal kun have et punkt forbundet. Når den har det, kan den dreje rundt.
- Trille ned ad en bakke.
- Dreje rundt om dig selv - både den ene og den anden vej.
- Gå på line hen ad en fortovskant, træstamme eller hvad du nu finder på en legeplads.
Jeg har skrevet lidt mere om motorik i denne artikel
Har du mistanke om, at dit barn har nogle af disse udfordringer, vil jeg gerne hjælpe: Skriv til helle@synstraening-horsens.dk
God fornøjelse med balanceøvelserne!
Hilsen
Helle
Skriv et svar