Nu er skolen godt i gang, og du sidder og læser med dit barn. Efter kort tid sidder dit barn uroligt, gnider sig i øjnene, og læsningen er hakkende.
Det kan også være, du har en teenager, som selv sidder og læser.
Ved aftensmaden falder du i snak med barnet/den unge om, hvordan det er at læse. Du finder ud af, at det føles som om, teksten flyder sammen, eller bogstaverne føles som små myrer, der begynder at kravle rundt.
Hvorfor virker det som om, teksten flyder ud?
Der kan være flere årsager til, at teksten flyder ud.
Den første årsag
Ofte er det fordi udholdenheden i linsen, som sidder inde i øjet, ikke er optimal samtidig med, at øjnene skal dreje ind for at fange teksten.
Det er 2 systemer, der ligger lige op og ned ad hinanden, og som hjælper hinanden til, at vi kan fokusere og fiksere på ordene i fx en bog.
Når linsen inde i øjet bliver for doven og ikke bevæger sig ret meget, så kan du ikke stille skarpt på bogstaverne.
Du flytter lidt på bogen, skærmen eller telefonen for at finde den rigtige afstand. Og her ser jeg ofte, at børnene sidder med næsen helt nede i skærmen - altså alt for tæt på.
Den anden årsag
Det samme sker også, når øjnene drejer for meget ind.
Her spænder øjnene for meget op, og derfor flytter barnet automatisk bogen, skærmen eller telefonen tættere på øjnene for at kompensere for øjendrejningen.
Til sidst står systemet af, og så er det ikke sjovt at læse længere.
Der kan altså være problemer med det ene system, så det andet så at sige skal trække hele læsset. Men det kan også være begge systemer, der har et problem, og så bliver du eller dit barn hurtigt udtrættet, og teksten flyder ud efter kort tids læsning.
Kan du gøre noget ved det?
Ja, det kan du!
Du kan træne de 2 synssystemer, så de samarbejder optimalt.
Det er vigtigt, at øjnene er stærke og kan udholde en hel dag med læsning og skærmarbejde.
Det kræver, at der bliver trænet hver dag i en periode, så hjernen, øjnene og kroppen får dannet de rigtige nerveforbindelser.
Ønsker du hjælp til ovenstående, så kan du bestille en screening og få afklaret, hvilke samsynsproblemer dit barn har.
Skriv til helle@synstraening-horsens.dk
eller ring på tlf. 40 33 88 64.
Hilsen Helle
Tom Nordby says
Igår fik jeg pludselig vanskelig med at se alle bogstaver på fjernsynsskærmen…..det var ligsom bogstaverne flød over af et “dække”….og det var specielt i begyndelsen på en sætning … .
Jeg åbnede min seneste avis ….her oplevede jeg den samme diffusitet over nogle bogstaver !
Jeg gned mig i øjnene ….gik mig en lang tur ( 6 km) …og forsøgte at koncentrere mig om synssansen ….kunne jeg se naturen derude …træer …afstande til objekter osv . Og det kunne jeg !
Da jeg kom hjem kiggede jeg igen tV og læste min avis .
Og der var en absolut bedring på hvad jeg ovenfor kaldt diffusiteten ! ( 3 timer efter )
Nu , 2 dage senere kan jeg stadig opleve de samme synsforstyrrelser ….. dog bedring sammenlignet fra starten …
Er mine øjne “ dovne” og derved vanskelig med at fokusere ?
Kan jeg træne mine øjenmuskulstur ?
Jeg er .74 år gammel , og har pt læsebriller med + 3,5 i styrke . Iflg min optiker har jeg ikke brug for briller til afstands-fokusering .
Hvis dette fortsætter ….hvad bør jeg gøre ….tid ved øjenlæge eller hvad ?
Helle Nielsen says
Hej Tom
Jeg håber du har det bedre med dit syn.
Der kan være flere årsager til dette. Med alderen bliver synssystemmet langsommer til at fokusere, og det kan du styrke ved at lave synstræning. Men der kan også være andre aldersrelateret årsager som øjenlægen skal vurdere. Måske kan din optiker lyse dig ind i øjnene, og se om du skal henvises videre til øjenlægen.
Hilsen
Helle