
Lærke på 8 år kom til mig i klinikken, efter jeg havde mødt hendes mor til et netværksarrangement, hvor jeg havde fortalt om mit arbejde og vigtigheden af synstræning.
Lærkes forældre havde bemærket, at deres datter havde store udfordringer med at læse. Det gav hende hovedpine og ubehag i øjnene. Lærke blev også let køresyg.
Advarselslamperne blinkede
Derfor havde advarselslamperne blinket hos Lærkes mor, da jeg under foredraget havde gennemgået symptomerne på besværet samsyn.
“Jeg var ikke i tvivl, vores datter Lærke skulle prøve en screening hos Helle. Forud for dette har vi lagt mærke til Lærke ikke kunne sidde med en bog ret længe af gangen. Hendes øjne kløede og hun klagede over ondt inde bag ved øjnene (vi tolkede det som hovedpine). Lærke er også et af de børn, som let kunne blive mat og dårlig af en køretur” beretter Lærkes forældre, Sonja og René.
Syn som en 50-årig
Da Lærke besøgte mig første gang til en screening af synet, viste det sig, at hendes forældre havde ganske ret i deres formodning om, at det stod galt til med Lærkes samsyn.
Den screening jeg normalt foretager, som en indledende undersøgelse af alle mine klienter, måtte afbrydes undervejs. Lærkes øjne var simpelthen for overanstrengte, til at kunne gennemføre hele screeningen.
Lærkes mor erindrer screeningen tydeligt:
“Til screening gik det for alvor op for mig, hvor dårligt det stod til med Lærkes øjne. Helle måtte knap nok nærme sig, så undveg Lærke. Hendes øjne løb i vand og hun kløede konstant i dem.
En af de ting jeg husker bedst fra den dag var, da Helle fortalte, at Lærke havde et syn som en 50 årig. Puha så græder man som mor lidt indvendig“.
Hokus Pokus – og en masse fokus
Efter den oplevelse var der ingen tid at spilde. Lærke blev straks sat i gang med synstræningen. Jeg har i min tid som optometrist set mange eksempler på dårligt syn, og jeg ved, at med den rette træning, kan det forbedres.
Det viste sig også at være tilfældet hos Lærke.
“Vi har nydt at besøge Helle på klinikken og Lærke så frem til hvilke øvelser hun så skulle have med hjem fra gang til gang. Heldigvis rykkede Lærke sig godt hver gang og hun fik ros ( det gør en masse godt for processen ).
Ofte var de første dage efter et besøg hos Helle lidt frustrerende, da det jo var nye øvelser og sværhedsgraden var blevet sat i vejret. Men hokuspokus og en masse fokus så trænede Lærke øjnene op med de nye øvelser og blev dus med dem” fortæller Lærkes forældre.
Resultatet taler for sig selv
Når man træner sit syn, skal man vær vedholdende. Også selv om det i starten er svært og man får ondt i øjnene eller andet ubehag. Det er helt naturligt, og det går over igen. Det er vigtigt at vide, at det bliver bedre.
“Vi har til tider synes, det har været rigtig hårdt, både barn og voksne, men nu, hvor vi er på den anden side, er det virkelig det hele værd. Lærke tager en bog og læser på eget initiativ, det var ikke sket tidligere. Hun kan også læse i længer tid” fortæller Lærkes mor og tilføjer:
“Vi er lykkelige over at have fået den hjælp, Lærke havde brug for. Jeg ville sådan ønske, at denne form for synstræning ville blive godkendt og at skolesundhedsplejersken, øjenlægen mfl. ville henvise til denne form for træning. Jeg er overbevist om, at mange børn går og har behovet, men ikke kender til muligheden. Det er virkelig ærgerligt“.
Skriv et svar