Du har måske undret dig over, at dit barn har svært ved at kende forskel på b og d?
Det er der rigtig mange, der har i starten. Men for nogle kan det tage lang tid, inden de har knækket koden. Mange af dem, der har svært ved det, har også svært ved at kende forskel på højre og venstre side af deres krop.
De bruger meget energi på for eksempel at huske, hvilken hånd der er højre eller venstre, og alligevel er det måske forkert. Der er 50% chance for, at det er rigtigt.
Du har måske selv svært ved at kende forskel på højre og venstre?
Skriftsproget er kompliceret
Vores skriftsprog er meget kompliceret, så hvis hjernen hele tiden finder en omvej for at huske et bogstav i stedet for at tage den direkte vej, - ja, så tager det lang tid at lære det.
I denne proces bruger vi også meget visualisering.
Det er billeddannelse inde i hovedet. Derfor kan dit barn også have svært ved at lave de spejlvendte figurer, der er i matematik.
Lad mig give et eksempel:
Hvis du har en stol, og den står lige foran dig, så ved du, at det er en stol.
Hvis du stiller stolen på en anden måde, er det jo stadigvæk en stol. Det ved du, for det har du lært helt fra spædbarnsalderen, hvor synet stille og roligt sammen med hjernen blev bedre og bedre til at tolke det, du så.
Det er derfor, det kan være rigtig svært for et barn at vide, hvorfor et bogstav, der lige pludselig vender til den anden side, så hedder noget andet.
Det giver jo ingen mening.
Tit er det nemmere med store bogstaver - B og D, P og Q - men så ser de jo også forskellige ud!
Træning er løsningen
Du kan heldigvis hjælpe dit barn med lidt træning.
Du kan træne, så det bliver nemmere at kende forskel på b og d, p og q. De ligner jo hinanden meget mere som små bogstaver.
Her kommer nogle øvelser du kan lave
Få styr på højre og venstre!
Hver gang I går forbi hinanden, giver I hinanden hånden. Og barnet siger "højre".
Når du har trænet det, så barnet kan det, så kan du begynde at spørge om, hvilken side der er din højre. Altså når du står lige foran barnet og siger goddag. På den måde begynder dit barn at være bevidst om, at vi er spejlvendte.
Hver gang I går, cykler eller kører i bil, så sæt ord på, hvor I skal dreje hen eller se efter noget.
På den måde får I en snak om, hvor tingene er, men også hvad der højre og venstre. Du bliver måske også selv meget bedre til det.
Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse. Og husk, at hvis det bliver ved med at drille, så er jeg klar til at hjælpe jer på vej.
Ring og book tid til screening på 40 33 88 64 eller skriv til helle@synstraening-horsens.dk
Jeg er altid klar til at svare, hvis du har spørgsmål om synstræning.
Hilsen Helle
Skriv et svar