Jeg vil her tage nogle forskellige indvendinger mod synstræning op.
Dem har jeg hørt, dels fra nogle af de klienter, der har været til screening. Men også fra øjenlæger og nogle optikere, der ikke er tilstrækkeligt inde i stoffet.
Der er sket rigtig meget med både forskning og forståelsen af, hvad synstræning kan hjælpe med.
Ja, bare inden for de sidste 7 år, hvor jeg har haft klinik, er der sket rigtig meget, bl.a. fordi vi ved, at vores hjerne er plastisk og kan trænes som en muskel.
Her er nogle af de indvendinger, jeg hører:
1. Det hjælper alligevel ikke!
Jo, det gør det, men det kræver noget af dig. Det er ikke bare en pille, du kan tage, og så er det i orden. Der skal prioriteres og afsættes tid til at træne hver dag under hele forløbet.
Jo mere fokuseret du er på din træning, jo hurtigere kommer du, alt andet lige, gennem forløbet.
Jeg oplever desværre også, at autoriteter som øjenlæger er meget negative over for denne form for øjentræning. De er rigtig dygtige til at finde og afhjælpe sygdomme i øjnene.
Men så snart vi snakker om forståelsen af at have 2 øjne, der skal samarbejde og tolkningen af synsindtrykket i hjernen, så er de ikke helt med, da det ikke er en del af deres uddannelse.
Hjernen skal forstå flere ting på en gang. Det er et samspil mellem flere områder i hjernen, som skal fungere sammen. Derfor er det vigtigt, at øjnene fungerer optimalt, så hjernen kan bruge det, den ser med øjnene.
Derfor kan synstræning hjælpe i mange forskellige typer synsproblemer.
2. Det koster en del penge!
Det kommer an på, hvilke øjne der ser 😉
Du skal betragte mig som en personlig træner, der støtter dig gennem hele træningsforløbet. Du kan skrive til mig undervejs og få svar på dine spørgsmål.
Hvis jeg læser noget eller er på kursus, så har jeg dig i tankerne. Og du får den nyeste viden med hen ad vejen.
Du får al min viden.
Jeg har et godt online træningsprogram, som du har adgang til et helt år frem. Og som kan fornyes, hvis du ønsker det. Her er både kognitive, reaktions- og øjenøvelser.
Jeg forbereder mig hver gang, inden du kommer, og jeg tager mig god tid til dig, når du er her.
Du får med andre ord meget for pengene; - viden, støtte og tryghed.
Og det er muligt at snakke med mig om at dele beløbet i nogle rater med betaling pr. måned.
3. Det tager for lang tid!
Det er vigtigt, at du træner jævnt og vedvarende i en periode for, at der kan dannes gode nerveforbindelser i hjernen. Og når de nerveforbindelser er dannet og er blevet styrket nok, så vil du kunne slippe øvelsen.
For når du er nået dertil, vil du kunne bruge det i andre situationer end lige i træningsøvelsen. Og så har du fået styr på samsynet!
Der er stor forskel på, hvor hurtigt det går. Nogle øvelser kan din krop tage lang tid om, inden den er automatiseret, og andre øvelser går det hurtigt med at få indkodet.
Vi er heldigvis ikke maskiner. Men det behøver ikke tage lang tid, hvis bare du træner hver dag.
Til yderligere information skal nævnes, at jeg også løbende modtager henvisninger af klienter til synstræning fra både kommuner, beskæftigelsescentre og forsikringsselskaber.
Det vil sige, at synstræning også er anerkendt i såvel offentligt som privat regi.
Har du spørgsmål til synstræning, så kontakt mig endelig.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Hilsen Helle
Synstræning Horsens
Skriv et svar