![hjerne hjerne](https://synstraening-horsens.dk/wp-content/uploads/2020/12/hjerne.jpg)
Mange mennesker oplever eftervirkninger og får varige mén, efter de har haft en hjernerystelse. Derfor bliver de fleste nødt til at få en sygemelding fra arbejdet og undgår også ofte sociale sammenkomster. Det er ærgerligt, da eftervirkninger fra hjernerystelse kan forsvinde med den rigtige behandling.
Som erfaren neurooptometrist ved jeg, at den bedste behandling mod eftervirkninger fra en hjernerystelse er synstræning.
Det er det af den grund, at man her går ind og arbejder med både de kognitive, sensoriske og motoriske synsfunktioner, for på den måde at få øjnene til at arbejde sammen igen.
Med et specifikt sammensat øvelsesprogram vil vi gennem synstræning få symptomerne afhjulpet.
Træn eftervirkninger fra hjernerystelse væk med synstræning
Du bør vælge synstræning, fordi det kan hjælpe dig til at få livsmodet og livsglæden tilbage.
Jeg har i min klinik blandt andet behandlet og trænet med min klient Birgit, der efter et styrt på cykel havde fået hjernerystelse, og efterfølgende havde svært ved at vende tilbage på arbejde på grund af eftervirkningerne.
Bare det at sidde ved et kaffebord skabte problemer for Birgit og sociale arrangementer blev angstprovokerende på grund af høje lyde, grin og lys.
Birgit fik hovedpine og blev ekstra træt, så hverdagen blev helt unødvendigt hårdere.
Efter intens synstræning fik Birgit det meget bedre.
Birgit fortæller:
”Hver eneste gang jeg møder en, som er ramt af hjernerystelse i ret hård grad, så kan jeg ikke lade være med at sige: Jeg ved ikke om det er noget for dig, men det er sådan, at jeg har haft det her forløb, og så fortæller jeg om forløbet, og siger at det har hjulpet mig rigtig godt.
Jeg håber rigtigt meget, at vi efterhånden får øjnene op for, at det har en afgørende forskel. For mig har det haft en stor, stor forskel.
Jeg havde på ingen måde været der i dag, hvis ikke jeg havde været i gennem dette forløb. Det er jeg overbevist om.”
Hvordan virker behandlingen?
Når en klient kommer til mig med eftervirkninger fra en hjernerystelse, er mit arbejde at sammensætte et tilpasset træningsprogram til klienten ud fra mine observationer af skadens omfang - og ud fra min viden om de neurologiske forhold.
De øvelser jeg udvælger, skal være lige til kanten af, hvad klienten kan klare, så man presses lidt gennem træningsforløbet, uden at det bliver uoverkommeligt.
Efter nogen tids træning, vil klienten opleve en forbedring i form af at eftervirkningerne af hjernesystelsen aftager.
På den måde hjælper synstræning mennesker med hjernerystelser, til at komme tilbage til livet.
Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig, hvis du ligesom Birgit, oplever problemer efter en hjernerystelse.
Besøg mig i klinikken til en snak. Du er hjertelig velkommen.
Skriv et svar