Samsynsproblemer kan vise sig under meget forskellige forudsætninger. Det kan være, du oplever tekst, der står dobbelt, når du læser. Det kan også være, at du pludselig ser to bolde under en tenniskamp, fordi bolden kommer ud i det område, hvor du har dobbeltsyn.
Derfor opstår samsynsproblemer
Samsynsproblemer opstår, fordi øjnene ikke rammer - altså ser - det samme sted. Det opleves for eksempel, hvis du kigger ned i en bog:
- Så kommer der skygger på bogstaverne
- Bogstaverne bliver utydelige, og du kan mærke, at du skal bruge kræfter på at stille skarpt.
- Bogstaverne kan også stå decideret dobbelt. Her opstår problemet, fordi øjnene ikke kan dreje indad, og dermed ikke kan ramme det rigtige sted.
Optikeren kan ikke måle nogen styrke
Når mine klienter med samsynsproblemer er gået til optiker med deres problemer, er oplevelsen ofte at optikeren ikke kan finde en styrke til briller. Det har du måske også oplevet?
Der er simpelthen ikke noget at måle. Optikeren kan dog godt se, at du ser dårligt både på lang afstand og tæt på.
Hvis det er en god optiker anbefalers der samsynstræning og derved henvisning til mig.
Mange ved ikke, at de har samsynsproblemer
Ofte har du - og flere af mine klienter - ikke været bevidste om, at det var samsynsproblemer, der var problemet.
Det er derfor ofte lidt en tilfældighed, at klienter ender ved mig, fordi de har søgt på deres symptomer, og på den måde fundet frem til min hjemmeside.
Heldigvis er der også andre faggrupper end optikkere, der er begyndt at henvise til synstrænere, så klienterne kan få løst problemerne gennem synstræning, hvilket er vigtigt, fordi samsynsproblemer ellers kan overses.
Har du symptomer på samsynsproblemer?
Hvis du oplever at se dobbelt, at bogstaverne har skygger eller andre ubehageligheder omkring dit syn, så kontakt mig for en afklarende samtale, hvor jeg kan vurdere, om synstræning er den rette løsning for dig.
Jeg er klar ved telefonen på 40 33 88 64 - og glæder mig til at høre fra dig.
Hilsen Helle
Skriv et svar