Er du også frustreret over, at du ikke kan få dit barn til at læse her i ferien?
Du er ikke den eneste, der har det sådan. Rigtig mange børn har problemer med samsynet. Ja, det er faktisk helt op til 20%. Og de kan ikke forklare, at det er øjnene, der driller dem.
Når øjnene ikke samarbejder, bliver det svært at læse
Men det er det ofte. Øjnene samarbejder ikke godt nok. Øjnene kan ikke følge en linje uden at hoppe. Det ene øje kan smutte ud til siden, når barnet ser ind mod næsen. Barnet skal bruge meget energi på at styre øjnene.
Det er ikke nemt at lære at læse, hvis øjnene ikke samarbejder ordentligt.
Hjernen bruger mange kræfter på at samle ordene til et billede, for ellers står det dobbelt. Dobbelt er, når et b bliver til bb eller, der er skygger på bogstaverne.
Her kan du læse, hvorfor nogle bogstaver driller mere end andre
Kroppen finder selv ud af at kompensere for den slags. Det kan den gøre ved at blive urolig, eller en hånd kommer op foran det ene øje. På den måde forstyrrer dobbeltbilledet ikke hjernen.
Når barnet hopper over, kan det være tegn på problemer med samsynet
Ved læsning kan det være, at øjnene ikke følger linjen hele vejen til ende. Barnet kommer til at springe ned til næste linje uden at læse den første linje færdig.
Øjnene hopper rundt og kommer til at springe en linje over. Og rammer på den måde den samme linje, så barnet genlæser linjen.
Det kan være meget svært at sætte ord på for et barn, der ikke har prøvet andet. Du kan ikke vide, at det er det, barnet oplever. For det er ikke sikkert, barnet har lagt mærke til, det er øjnene, det er galt med.
Det er først, når I begynder at snakke om det, at der kan sættes ord på, hvad barnet oplever.
Synstræning kan hjælpe dit barn
Dit barn fortjener de samme muligheder som alle andre. Og med synstræning kan du hjælpe dit barn med at få styr på samsynet.
På den måde bliver det sjovere at læse med dit barn.
Synstræning er en form for hjernetræning. Da hjernen er plastisk, kan du ændre på den måde, barnet styrer øjnene men også den måde, barnet tænker på. For det er et samarbejde mellem flere sanser – og samspillet i hjernen, der gør en forskel på, om dit barn knækker læsekoden.
Du kan andetsteds her på siden læse ”Test selv dit barns samsyn”, hvor der er testøvelser, så du kan se, om dit barn har samsynsproblemer.
Hvis du ønsker hjælp, kan du skrive til mig på helle@synstraening-horsens.dk
Skriv et svar