I dag vil jeg videregive et brev, jeg har fået fra Miriam og hendes mor. Her kan du få en indsigt i de problemer, Miriam havde inden synstræning, og hvordan det blev bagefter.
Miriam har lige været til en efterkontrol, som viste, at hendes syn var blevet bedre på nogle punkter, og andre var, som de skulle være. Det skal siges, at hun havde fået nogle øvelser med hjem, som hun skulle lave et par gange om ugen i et stykke tid efter afslutningen.
Det fik hun for at vedligeholde og øge de færdigheder, som manglede, da de skulle rejse. Nu træner hun ikke mere.
Skal du lave synstræning resten af livet?
Skal du forsætte med at lave synstræning resten af livet? Der er et spørgsmål, jeg ofte får, og uklarheden om dette spørgsmål, får ind i mellem folk til at vente med at starte på et synstræningsforløb.
For: Skal du forsætte med at lave synstræning resten af livet"?
Nej, det skal du ikke. Du får nogle vedligeholdelsesøvelser med efter træningsforløbet, og så kommer du til en efterkontrol 6-12 måneder efter, du har afsluttet forløbet.
Men hvorfor skal du ikke forsætte med at lave øvelser, når nu kroppen ellers skal holdes vedlige, når man har fået oparbejdet en god kondition?
Det er, fordi det er hjernen, vi mest arbejder med. Det er hjerneceller og nerveforbindelser, der bliver brugt på en ny måde, og de bliver derfor styrket så meget, at du bliver ved med at bruge dem rigtigt.
Det er derfor, at øvelserne i synstræningen først er færdige, når de er automatiserede.
Men da jeg arbejder med hele kroppen, så vil det især være balancen, som jeg altid anbefaler, du skal blive ved med at udfordre og holde vedlige. Fordi den sans altid bliver dårligere med tiden.
Udtalelse fra Miriam og hendes mor
"Miriam har altid lidt voldsomt af køresyge. Faktisk gjorde alle transportmidler hende dårlig. Køresygepiller var et must og jeg lærte tidligt altid at have en pose klar til hende.
I månederne inden vi begyndte til synstræning, var det blevet meget værre, selv korte køreture på helt lige vej gjorde hende rigtig dårlig.
Men jeg vidste ikke, at manglende samsyn kunne forårsage en så voldsom køresyge. Det, der gjorde at vi opsøgte Helle var, at jeg havde opdaget at Miriam foretrak at læse på iPad'en og Kindlen frem for rigtige bøger, for der kunne hun gøre skriften rigtig stor.
Hun beskrev også hvordan hun ofte ikke kunne finde, hvor det var hun læste. Endvidere havde jeg undret mig over, at en så kvik pige som hende var så langsom til at lave sit skolearbejde. Vi tog hende til optikeren for at se om hun skulle have briller, men blev sendt videre til synstræning.
Det var en rigtig god oplevelse at komme ud til Helle. Med det samme kunne hun se, at Miriams øjne ikke samarbejdede og hun kunne også forklare, hvordan mange af Miriams problemer med skolearbejdet hang sammen med det manglende samsyn.
Men mest opmuntrende var det, at hun lovede at Miriams køresyge ville blive meget bedre.
Vi var i tidsnød, da vi skulle flytte til udlandet kun få måneder efter Miriam begyndte hos Helle, så vi besluttede os for at arbejde ekstra hårdt med øvelserne. I stedet for den ene gang om dagen Helle foreslog, lavede Miriam øvelserne to gange om dagen, og hvis der var en dag hvor det missede lavede hun så bare nogle udvalgte af øvelserne.
Hurtigt oplevede vi fremskridt og også Miriams køresyge blev meget bedre.
Efter 4 måneder med intens træning, var Miriams samsyn som det skulle være.
Skriften på iPaden blev normal. Hun kan nu læse i en almindelig papirbog uden problemer. Hun er en rigtig læsehest og nyder ikke at få ondt i hovedet af det. Hendes skolearbejde er blevet hurtigere.
Men bedst af alt er hendes køresyge blevet langt mere håndterbar. Ofte klarer hun sig helt uden piller, hun kan sågar sidde og se film, når vi kører på motorvej.
Vi har været rigtig glade for forløbet hos Synstræning Horsens, da det har gjort en verden til forskel for Miriam".
Kærlig hilsen
Miriam og Nina
Oplever du eller dit barn lignende udfordringer som Miriam, så tøv ikke med at ringe eller skrive på 40 33 88 64 / helle@synstraening-horsens.dk
Jeg står klar til at hjælpe!
Hilsen Helle
Synstræning-Horsens.
Skriv et svar