De klienter, der kommer til mig med hovedpine, er ofte børn eller voksne, der har haft det gennem længere tid. Typisk for disse klienter er, at hovepinen sniger sig ind, når de sidder ved computeren, og det er sidst på dagen. En af årsagerne er, at hovedpineklienterne i forvejen bruger rigtig mange ressourcer og energi på at styre deres samsyn - og det er dét, der giver dem hovedpine.
Problemet for hovedpineklienterne er, at de ikke kan dreje øjnene indad, så de kan ikke styre deres samsyn. Deres hovedpine sidder typisk i panden og i tindingerne.
Skærmbrille virker ikke optimalt
Ofte får klienterne anbefalet en skærmbrille som kan afhjælpe problemet lige nu, men det er lidt en lappeløsning.
For problemet bliver bag brillerne, fordi de stadig ikke kan dreje øjnene indad.
Øvelser uden hovedpine
Det jeg går ind og træner, hvis du kommer til mig med hovedpine, er øjenbevægelserne.
Vi træner, så du bliver bedre til at dreje øjnene helt ind til næsen, uden at det gør ondt.
Du skal kunne lave øjenbevægelser uden at få hovepine, når du er færdige med synstræningsforløbet.
I starten kan du godt få hovedpine under øvelserne, men hovepinen skal gå væk igen kort tid efter.
Hurtigste resultat af synstræning
Hovedpine er et ofte forekommende symptom, når samsynet ikke fungerer optimalt.
Til gengæld, er det et af de symptomer, som hurtigst forsvinder igen, som resultat af synstræningen.
Hvis din hovedpine derfor skyldes problemer med øjnenes samarbejde, er der altså hurtigt et resultat at hente, når du begynder synstræning.
Computeren er synderen
Vi sidder mange timer om dagen foran en computer eller telefon.
Det er ikke godt for øjnene, da vores synssystem er ikke fulgt med den digitale udvikling.
Derfor er det vigtigt, at du holder pause mindst hver 20. minut i 20 sekunder - og ser mindst 6 meter væk.
På den måde får øjnene en lille pause og bliver parallelle, inden de skal arbejde igen.
Dette gælder for alle uanset om du har problemer eller ej.
Det kræver mange kræfter/energi at læse, når man ikke kan dreje øjet indad.
Derfor ender klienterne ofte med hovedpine.
Flere børn og unge lider af hovedpine
Der kommer også mange børn i min klinik, der går fra ikke at have haft IT i hverdagen til, at det hele skal laves på computer.
I fritiden ser de YouTube og andre ting på tablet, telefon eller pc'er.
Derfor oplever vi et boom af de unge mennesker, der får hovedpine
Så computere er klart en af de helt store syndere, når det kommer til hovedpine, fordi det er hårdere for øjnene at sidde og læse på en skærm end på papir.
Sådan undgår du hovedpine med synstræning
Døjer du eller dit barn ofte med hovedpine, så kan det sagtens skylde problemer med synet. Ofte kan det trænes væk, og dermed kan megen ubehag forbundet med hovedpine forhindres.
Du er altid velkommen til at kontakte mig til en snak om dine synsproblemer - heraf også hovedpine-problemer.
Du kan ringe til mig på 40 33 88 64.
Skriv et svar